01-Januar-2017

Nyt familiemedlem

Schæferhunden som familiemedlem
At schæferhunden i dag er verdens populæreste familiehund er ikke uden grund. Den er børnevenlig, rar og omgængelig - og den værner om sin familie.
Hunden tilpasser sig hurtigt familiens dagligdag, den er intelligent, lærevillig, let at pleje - kort sagt den ideelle familiehund.

01-Januar-2017

Brugshunden

Schæferhunden som brugshund
Schæferhunden har været og vil altid være en vigtig medarbejder ved politiet, militæret, vagtværn og som redningshund og førerhund. I Schæferhundeklubben uddannes hunden i lydighed, forsvarsarbejde og sporsøg.
Du kan i samarbejde med en instruktør give din hund og dig selv en viden og ballast, som gør dig og din hund til et stærkt team.
Schæferhundeklubbens instruktører er uddannede i Schæferhundeklubben, og udover den erfaring, som de har fra deres egne hunde, har de også deltaget i en række kurser, som garanterer for, at du som hundefører modtager en kvalificeret og seriøs træning.

Det er vigtigt at starte træningen så tidligt så muligt. Træningen tager udgangspunkt i glæde og arbejdslyst samtidig med, at kravene til hvalpen gradvis øges. Træningen på holdene er tilrettelagt efter hundens medfødte drifter og instinkter samt efter deres evne til at løse forskellige opgaver.
Det, at din hund får en korrekt træning, er altafgørende for, at din hund trives, og at du trives sammen med din hund. Efterhånden som hunden bliver ældre, og hund såvel som fører dygtigere, er der mulighed for at tage en række prøver, som søger at dække alle de ambitioner, man som hundefører måtte have.

01-Januar-2017

Udstillingshunden

Schæferhunden som udstillingshund
Der er mulighed for at deltage i hundeudstillinger. Her bedømmes schæferhunde med Dansk Kennel Klub (DKK) stambog i grupper efter alder.
Udstillingen kan ved siden af det konkurrencemæssige aspekt være til hjælp for både hundeejere og opdrættere. Som ejer får man en bedømmelse af sin hund, og opdrætteren samler erfaring til den fremtidige avl.

01-Januar-2017

Medlemskab i Schæferhundeklubben

Medlemsskab koster 650 kr. pr. år for et almindelig medlemskab. Unge, pensionister og familiemedlemmer (nummer 2 eller flere, medlem i samme familie) koster 325 kr. pr. år.

Kratmosens Teddy - og hundefører Gitte Nielsen - foto Team Jomere